Menu
Menu
Når man bor tæt sammen, kan det ikke undgås, at naboer bliver uenige. Man kan påberåbe sig ejendomsret, men udnyttelsen af denne skal ske med respekt for naboerne, og overskrides den naboretlige tålegrænse, kan der blive tale om økonomisk erstatning for påførte gener. Tålegrænsen er et flydende begreb, som vurderes ud fra forskellige faktorer i den konkrete sag.
Som nabo skal man udvise hensyn og ikke påføre andre gene ud over, hvad der anses for rimeligt for områdets karakter og sædvane. Der kan altså være forskellige vilkår i et etagebyggeri og et villakvarter.
Nabotvister kommer sjældent for retten, men klares oftest af parterne selv, eventuelt med inddragelse af en advokat som konfliktmægler. Man skal jo stadig bo tæt bagefter. Afhængigt af hvilken boligtype man bor i, kan der være forskellige instanser, man kan klage til, inden man inddrager en advokat.
Typiske nabotvister omhandler støj, røg, dyrehold, mistet udsigt, skel og hegn.
Hvis nabotvisten skyldes uenighed om placering af skel mellem to eller flere ejendomme, er det nødvendigt at inddrage en landinspektør, som vil udmåle og afmærke det pågældende skel i forhold til matrikelkortet. Dette kaldes en skelforretning.
Det er ikke muligt at indbringe en nabotvist om skel for retten, uden en skelforretning. Vær opmærksom på, at det ofte er meget dyrt at lave en skelforretning og føre retssagen. Undersøg derfor, om du har ret til retshjælp i din forsikring.
Begge parter deltager i skelforretningen med deres advokater.
Når naboer deler hegn eller hæk, kan der opstå stridigheder om dette hegn på flere måder. Der kan eksempelvis være disput om placeringen af hegnet i eller ved siden af skel, hegnets højde, udseende og vedligehold. Hvis uenigheden omhandler skel, skal der føres skelforretning, før hegnssynet kan fortsættes.
Hvis tvisten ikke kan løses i mindelighed, kan parterne indkalde til hegnssyn ifølge hegnsloven. Her tages stilling til, om hegnet er et fælleshegn eller et eget hegn. Det har betydning for, hvem der skal afholde udgift og vedligehold til hegnet eller beplantningen.
Klager over hegnssynets afgørelse skal indgives inden fristen på 4 uger for at være gældende.
At have hævd over et område vil sige at have opnået brugsret eller ejendomsret over fast ejendom ved at have benyttet det som sit eget i over 20 år. Loven om hævd stammer fra en af Danmarks ældste love, nemlig Danske Lov, og bestemmelserne fra denne er stadig gældende tilsammen med retspraksis på området.
Hvis man har opnået brugshævd, vil det sige, at man ved at bruge et område, eksempelvis en vej, har vundet hævd på fortsat at bruge det. Ejeren af vejen kan derfor ikke spærre den og derved nægte dig adgang. Heller ikke selvom vejen går ind over hans ejendom.
Ejendomshævd vil sige, at man har vundet ejendomsretten over et jordstykke, således at skellet skal flyttes til hævdejers fordel. Når der er tale om ejendomshævd, skal der foretages en skelforretning for at flytte skellet, så det passer med det hævdvundne område.
Ved brugshævd er det ikke nødvendigt med en skelforretning, og tvisten indbringes direkte for domstolene, da der ikke er tvivl om skellets placering, men om brugsretten til et område.
Det er nødvendigt for at vinde hævd, at brugen af området er uretmæssig. Det vil sige, at hvis parterne har indgået aftale om brugen på forhånd, kan der ikke vindes hævd på det gældende område.
Det er ydermere nødvendigt, at det er åbenlyst, at brugen finder sted. Det vil sige, der skal være en synbarhed i brugen i form af eksempelvis et hegn eller andet, der viser, at området bliver brugt af en anden end ejeren.
Hvis hævdgrænsen ikke er tilstrækkeligt synlig, kan man påberåbe sig såkaldt alderstidshævd. Ved alderstidshævd er tidsgrænsen typisk 40-50 år i stedet for de 20 år, som er normalen ved almindelig hævd. Dette skyldes, at hvis man har rådet over et område i 40-50 år, kan hævdgrænsen være udflydende og synbarheden er derfor svær at imødekomme.
Ligesom synbarheden gør det åbenlyst for alle, at det er dig, der ejer området, skal brugen af området også være af en sådan intensitet, at det gør det tydeligt, at det er dit område. Det indebærer almindelig brug og vedligehold såsom græsslåning og anden løbende vedligehold.
Ydermere må brugen af området ikke være af offentlig karakter eller af større ubestemte grupper af mennesker. Hvis dette er tilfældet, kan der ikke vindes hævd på området, idet brugen ikke har været tilstrækkelig individualiseret.
Hvis man vil modgå hævdvindingen, skal man, inden de 20 år er gået, have foretaget effektiv modråden. Det vil sige, at man skal have taget tydelige skridt for at forhindre uretmæssig brug af området. Det er altså ikke nok at afspærre området eller sætte nye planter på området. Et sagsanlæg inden der er gået 20 år, vil være at betragte som effektiv modråden.
Som udgangspunkt er det underordnet for sagen, om man er i god eller ond tro, hvis man har vundet hævd over et område. Det er ikke relevant for loven. I praksis kan det dog godt have noget at sige, hvordan ens indgang til sagen er.
Hos Rieck Advokater er vi specialister i at rådgive i hævdsager.