Almindelige pengekrav

Almindelige pengekrav

Hvis du driver en virksomhed, som leverer produkter eller ydelser til andre virksomheder eller private kunder, kan du komme til at opleve, at dine kunder ikke betaler deres fakturaer til tiden. Som regel kan det klares ved, at du sender en rykker ud til kunderne, som derefter får betalt det, de skylder dig. Hvis det ikke hjælper at sende en rykker ud, kan det være nødvendigt at starte en inkassosag for at inddrive de penge, du har til gode.

Inkasso betyder grundlæggende inddrivelse af gæld. I første omgang kan man forsøge at inddrive gælden selv, uden at inddrage advokat og domstol. Lykkes det ikke, skal man være ret hurtigt til at kontakte en advokat, som kan tage inkassosagen op for virksomheden og, hvis det bliver nødvendigt, tage sagen i retten. Jo før man reagerer på inkassosagen, jo større er chancen for at få de penge, man har til gode. Som udgangspunkt er der størst chance for at få sine penge, hvis man handler inden, der er gået seks måneder fra fakturaens forfaldsdato, og senest inden et år.

Ved al inkassoforretning gælder det, at det kun er autoriserede firmaer eller enkeltpersoner, der må drive inkassovirksomhed. Ydermere kræves det, at der følges god inkassoskik, hvormed det menes, at der ikke må lægges urimeligt pres på debitor, som heller ikke må udsættes for skade eller ulempe som følge af inkassoen. Altså skal inkassovirksomheder opføre sig ordentligt over for dem, de driver inkasso mod.

Det gælder, at debitor skal være vidende om betalingskravet. Der skal altså være tilsendt en faktura uden gebyr. Denne faktura skal indeholde bestemte information, for at gøre kravet sikrest muligt. Den skal blandt andet indeholde udstedelsesdato, sælgers navn, adresse og CVR nr., kundens navn og adresse og CVR nr., hvis der er et, og et fortløbende nummer. Derudover skal der stå, hvilken ydelse eller produkt der er blevet leveret, antal, størrelse, pris og dato for den udførte opgave samt momsoplysninger. Dette er et minimum til en sikker faktura.

Udenretlig inkasso

Udenretlig inkasso er betegnelsen for den indsats, der bliver gjort for at inddrage det skyldige beløb, inden en advokat sættes på sagen. Debitoren er den skyldige part, og kreditoren er den part, der har penge til gode.

Som det første efter at have ydet en service eller leveret et produkt til en kunde, sender man naturligvis en faktura med alle de nødvendige oplysninger, for at kunden nemt og ligetil kan betale det, servicen eller produktet koster.

Bliver denne faktura ikke betalt, bør man sende en rykkerskrivelse umiddelbart efter fakturaens forfaldsdato. Denne rykker skal oplyse om en ny frist for betaling af det skyldige beløb, samt tilføje et rykkergebyr på 100 kr. Som kreditor har du ret til at sende tre rykkere til kunden og hver gang lægge et yderligere gebyr på 100 kr. på fakturaen.

Er din kunde, altså debitoren, en erhvervsdrivende, kan du lægge 310 kr. oveni som et kompensationsbeløb for kreditten. Dette gælder dog kun med erhvervskunder og ikke private.

Ofte vil en virksomhed, som skyldes penge, opleve, at kunderne, der skylder penge vil forsøge at bortforklare eller argumentere for, hvorfor de ikke får betalt deres regning. Mange virksomheder vil i første omgang lade tvivlen komme deres kunder til gode og være flinke og lyttende. Det er desværre ikke det bedste for firmaet. Den bedste måde at få de penge, der skyldes, er ved at gøre kort proces og indsende sagen til inkasso efter første rykker.

Du har som virksomhed ret til at sende tre rykkere, men du har ikke pligt til det. Hvis du udformer den første rykker som en påkravsskrivelse, hvori du skriver, at det forfaldne beløb bedes betalt inden ti dage, hvorefter sagen overdrages til inkasso, er du i din gode ret til at gøre netop dette. Husk også at skrive, at der vil blive lagt omkostninger til at føre sagen oven i det beløb, kunden allerede skylder.

Herfra kan du som kreditor fortsætte den udenretlige inkasso ved at blive ved med at bede debitor om at betale det skyldige beløb. Ulempen ved dette er, at metoden ikke altid er særligt effektiv. Der kan være forskellige årsager til, at debitor ikke betaler det skyldige. Det kan skyldes, at han eller hun ikke har evnen, altså simpelthen ikke har pengene, og det kan være på grund af uvilje, hvis debitor ikke vil betale. Hvis årsagen er den første, altså at debitor ikke har økonomien til at betale hele det skyldige beløb, kan man eventuelt aftale en afdragsordning, for på den måde at få sit tilgodehavende ind.

Indenretlig inkasso

Hvis gælden er under 100.000 kr., kan du fremsende betalingspåkravet til fogedretten, som herefter kan hjælpe med at inddrive gælden. Dette kan kun gøres, hvis skyldner ikke gør indsigelser mod gælden. Fogedretten eller din advokat sender endnu en rykker til kunden. Dette gælder som 2. påtegning og kan af fogedretten betragtes som en dom, der gør bindende, at kunden skylder det pågældende beløb.

Når du som kreditor har opnået fundament – dom eller frivilligt forlig eller lignende, forlænges forældelsesfristen på dit krav fra tre år til ti år. Frivilligt forlig kan eksempelvis være indgåelse af en afbetalingsordning.

Når kreditor har sendt sagen til en advokat, vil advokaten sende et betalingspåkrav til debitor. Hvis kreditor sender sagen til advokaten efter første rykker, som anbefalet, vil dette betalingspåkrav være at regne for anden påtegning.

Debitor kan nu henvende sig til advokaten eller kreditor og vedkende sig gælden. Der vil i så fald blive arrangeret et fogedretsmøde, hvor kreditor og debitor mødes sammen med advokaten. På mødet vil der kunne aftales, hvad der skal ske fremadrettet. Kreditor kan tage udlæg i debitors ejendele, som sikkerhed for gælden, og der kan blive lavet aftaler om, hvordan gælden skal tilbagebetales.

Hvis debitor ikke vedkender sig gælden og gør indsigelser, vil sagen blive overgivet til den almindelige domstol. Her vil sagen blive ført som almindelig civil retssag, hvilket er både dyrere og mere langvarigt end en sag i fogedretten.

Hvis det skyldige beløb er under 50.000 kr., vil sagen blive behandlet som en småsag. Dette er en forenklet og billigere måde at føre sagen på, end ved at indbringe den for den civile domstol. Ved en småsag afholder begge parter egne sagsomkostninger, og fordi sagen bliver holdt så lille som muligt, er disse sagsomkostninger også mindre end ved en retssag.

Hvis beløbet, som sagen drejer sig om, er større end 50.000 kr. vil kreditor skulle engagere en advokat, som udtager en stævning mod debitor. Sagen vil derefter blive ført ved en civil domstol. Retten kan, i en civil retssag, bestemme, at debitor, hvis denne taber sagen, skal betale sagens omkostninger, som kan være betydelige.

Efter retssagen, hvor der er blevet afsagt dom i sagen, kan denne dom benyttes til tvangsfuldbyrdelse overfor debitor i fogedretten. Hvis ikke debitor opfylder de krav, der bliver lagt frem i dommen, vil fogedretten tvangsfuldbyrde dommen ved at køre til debitors bolig og tage dennes værdifulde ejendele med til at blive solgt på auktion, for at indbringe det skyldige beløb. Fogedretten kan have politiet med for at bakke op om tvangsfuldbyrdelsen.

Det er ikke tilladt fogedretten at medtage ejendele, som er nødvendige for at opretholde en beskeden tilværelse. Det gælder eksempelvis et fladskærmsfjernsyn, som er at betragte som en rettighed i en beskeden tilværelse.

Vil du høre mere?

Jonas Quaade

Advokatfuldmægtig
T: +45 53 53 09 08
D: +45 31 24 63 94

Kate Månsson Bergmann

Advokatsekretær
T: +45 53 53 09 08
D: +45 31 68 21 75

Hassan Ali Younas

Advokatfuldmægtig
T: +45 53 53 09 08
D: +45 22 59 83 78

Hold dig opdateret