Menu
Menu
Når en pårørende afgår ved døden, er der samtidig med sorgen, en række praktiske og juridisk forhold, som det er nødvendigt at tage stilling til.
Loven kræver at boet efter afdøde opgøres, og der er flere måder man kan håndtere et dødsbo på. Hvordan man vælger at gøre det afhænger af flere faktorer i forhold til afdødes økonomiske og civile situation, og i forhold til de efterladtes ønsker og situationer.
Overvejelserne er mange, og vi hjælper bl.a. med
Ved dødsfald skal der altid indrykkes proklama i Statstidende, hvorved at eventuelle kreditorer senest 8 uger fra indrykningsfristen, skal opgøre og anmelde deres krav mod dødsboet. Hvis fristen overskrides, bortfaldet kravet automatisk, dog undtaget krav fra Skattestyrelsen.
I det følgende gennemgår vi kort, hvilke muligheder der er for valg af skifteform, og hvad du bør være opmærksom på i de enkelte situationer. Tag endelig direkte kontakt til os, hvis du har spørgsmål, som ikke bliver besvaret her.
Boudlæg er den simpleste måde at skifte på, hvis dødsboet ikke er ret stort. Altså hvis der kun er få midler i boet, og en behandling af boet derfor ville opbruge alle resterende midler. Efter udgifter til begravelse og andet, med en rimelig prissætning, må der højst være 47.000 kr. tilbage i boet (2021).
Det tilbageværende i boet udleveres til nærmeste pårørende, som kan være enten en ægtefælle, børn, samlever eller den institution, som afdøde boede på. Hvis kommunen har betalt begravelsen eller bisættelsen, tilfalder beløbet kommunen.
Boet kan godt udleveres til flere, så længe de er enige om det. Modtageren får, hvad der er i boet, og forpligter sig til at tømme den afdødes bolig. Eventuelle kreditorer får ikke nogen del i boet.
Ved boudlæg skal der ikke laves en egentlig boopgørelse. Der skal kun indleveres en formueopgørelse per dødsdagen, hvor afdødes hele formue opgøres.
Man kan vælge at gøre brug af ægtefælleudlæg, hvis man har fælles formue med afdøde, og formuen ikke overstiger 810.000 kr. (2120). Som med boudlæg handler det om, at formuen er for lille til at kunne bære en decideret behandling af arven.
Ægtefælleudlæg er et simplere alternativ til uskiftet bo, hvor den længstlevende vil blive mødt med et antal begrænsninger i sin brug af arven. Ved ægtefælleudlæg er der ikke de samme begrænsninger. Eksempelvis må den længstlevende gifte sig igen uden at skulle skifte boet, modsat ved uskiftet bo.
Ved ægtefælleudlæg overtager den længstlevende hele den fælles formue, og eventuelle børn modtager ikke noget af formuen. Med formuen kommer også den afdødes forpligtelser og eventuelle gæld. Derfor kan det godt betale sig at undersøge denne nærmere inden overtagelse af formuen.
Som ved boudlæg skal der ikke indleveres en boopgørelse, men kun en formueopgørelse per dødsdagen.
Ved privat skifte behandler afdødes arvinger boet uden en bobestyrer fra Skifteretten. Afdøde kan have anført en bobestyrer i sit testamente. Det vil ofte, men ikke altid, være afdødes advokat. En dødsboadvokat kan også bistå ved privat skifte.
For at man kan lave privat skifte af et dødsbo, er der nogle betingelser, der skal være opfyldt. For det første skal alle arvinger være enige om, at skiftet skal foretages privat. Hvis bare én arving vil have en bobestyrer, kan skiftet ikke foretages privat. Dernæst skal det sikres, at boet kan dække alle udgifter. Hvis det viser sig, at boet bliver insolvent, skal der sættes en bobestyrer på sagen. Mindst én af arvingerne skal være myndig og solvent, og mindst én arving skal have hjemting her i landet. Afslutningsvist skal der ikke være nogle afgørende hensyn, der taler imod et privat skifte.
Arvingerne skal anmode om privat skifte, og de har da 6 måneder til at lave en åbningsstatus over boets omfang og 1 år til at udfærdige en boopgørelse. Fristen er regnet fra dødsdagen. Der vil være tale om en retsafgift og indbetaling til skat, samt honorar til eventuel advokatbistand.
Ved uskiftet bo vil en efterladt ægtefælle overtage afdødes rettigheder og forpligtelser. Der vil ikke ske noget skifte, og der vil ikke blive udleveret nogen arv til eventuelle livsarvinger, altså børn og børnebørn.
Der er nogle betingelser, der skal være opfyldt for, at man kan sidde i uskiftet bo. For det første gælder det kun, hvis man har fællesformue. Man kan også kun sidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger. Har man særbørn, skal førsteafdødes særbørn give samtykke. Man kan godt skifte med nogle børn, men ikke med andre. Uskiftet bo kan kun opnås, hvis længstlevende ikke er konkurs eller ikke kan opfylde sine forpligtelser. Længstlevende må ikke være umyndig, eksempelvis under værgemål.
Der er visse begrænsninger ved at sidde i uskiftet bo. Eksempelvis skal boet skiftes, hvis længstlevende vælger at indgå i et nyt ægteskab, og længstlevende bliver ansvarlig for afdødes gæld og dennes skattemæssige stilling. Som længstlevende i uskiftet bo har du også kun begrænset rådighed over det uskiftede bo, således at det ikke misbruges.
Hvis den samlede arv ikke overstiger 312.500 kr. (2022), skal der ikke betales boafgift (arveafgift). Derfor kan man lave et forenklet privat skifte, hvor boet afsluttes med det samme mod, at man udarbejder en åbningsstatus over boets formue.
Hvis der i testamentet er blevet anført en bobestyrer, eller arvingerne har anmodet om en autoriseret bobestyrer, vil denne klare skiftet med opgørelse af afdødes aktiver og passiver. Bobestyreren vil informere og inddrage arvingerne i væsentlige beslutninger.
I tilfælde hvor afdøde er insolvente, og der derfor ikke er aktiver nok i boet til at dække udgifterne, vil boet altid blive varetaget af en autoriseret bobestyrer.
Hvorvidt arvinger arver afdødes gæld, afhænger af flere forhold. Kontakt din advokat, som vil rådgive dig i din situation.