Stillingsopslag som advokatsekretær
Vi er...
… et yngre advokatfirma med 3 advokater, som har ambitioner om yderligere vækst.
Vi servicerer klienter i hele landet med afsæt i ordentlighed og højt fagligt niveau, med ønske om at opnå og fastholde tætte samarbejdspartnere og klientrelationer.
Kontoret beskæftiger sig med bl.a. familie- og arveret, strafferet, udlændingeret, forældreansvarssager, tvangsfjernelse, fast ejendom og erhvervsretlige sager. Vi har tillige et søsterselskab, Rieck Inkasso, som udelukkende beskæftiger sig med inkasso.
Vi gør os hver dag umage for at skabe en attraktiv arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø og en helt flad organisationsstruktur. Vores fælles dagligdag byder på arbejdsomhed, travlhed og højt humør, samtidig med en høj grad af selvstændigt ansvar og fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejde og arbejdstider.
Du er...
… erfaren advokatsekretær som kan tage ansvar for kontorets daglige drift, samt selvstændigt udføre sædvanligt sekretærarbejde i samarbejde med kontorets øvrige personale.
Du trives med, og evner, at arbejde selvstændigt på et højt fagligt niveau, og du formår at omsætte viden og erfaring til praksis, med en løsningorienteret tilgang.
Det forventes du besidder gode danskkundskaber, og dine menneskelige egenskaber vægtes højt, hvor ordentlighed, empati og en positiv indstilling er afgørende. Du er således kendt for ordentlighed, empati og forretningsmæssig forståelse, og opleves som værende robust. Dine nærmeste kollegaer må gerne kunne beskrive dig som loyal, ærekær og engageret i dit arbejde, herunder i relation til klienter, kollegaer og samarbejdspartnere. Du evner at arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk, således at både arbejdsopgaver og deadlines overholdes.
Du er ærekær og har øje for detaljen, og forventer kvalitet i det udførte arbejde af både dig selv og dine kollegaer. Du trives ved mange forskelligartede sagsopgaver, og formår at bevare overblikket i en til tider hektisk og omskiftelig dagligdag.
Vi ser gerne du har erfaring med kalenderstyring, retssagsportalen og tinglysningsmæssige ekspeditioner, samt har stiftet bekendtskab til et eller flere af de retsområder, som kontoret beskæftiger sig med.
Såfremt du tillige måtte have erfaring med bogføring og daglig klientstilsvar, vil det være en fordel, men ikke et krav.
For den rette person, vil der være tale om arbejdsopgaver som kan tilpasses den enkeltes præferencer og kompetencer, både inden for privat, erhverv, inkasso og fast ejendom.
Lad os høre fra dig
Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du mener det er dig, vi leder efter. Send din ansøgning, CV samt relevante bilag til advokat Kristian Aarsøe på ka@rieck-advokater.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristian Aarsøe på telefon 5353 0908 / 3168 1709 eller e-mail.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Ansøgningsfrist:
Samtaler afholdes løbende
Tiltrædelse:
Snarest muligt.
Arbejdstid:
Fuld tid – dog kan et ønske om deltid være muligt for den rette ansøger.
Løn:
Efter aftale og kvalifikationer