Forældreansvarssager

FORÆLDREMYNDIGHED, SAMVÆR OG BOPÆL

Forældreansvarsloven i Danmark er skabt for at sikre barnets bedste ved håndtering af forhold omkring forældremyndighed, samvær og bopæl. Loven gælder når forældre går fra hinanden, og har til formål at beskytte barnets trivsel og sikre, at barnet har god kontakt med begge forældre.

Det er desværre ofte oplevelsen, at lovgivningen ikke lever op til sit primære formål; nemlig at beskytte barnet og sikre barnets ret til kontakt med begge forældre. Sagsbehandlingen i såvel Familieretshuset og Familieretten er ofte træg, langvarig og præget af rigide processuelle regler, hvilket kan medvirke til at eskalere konfliktniveuaet betragteligt. Et højt konfliktniveau samt langvarig sagsbehandling, kan erfaringsmæssigt være en afgørende årsag til at barnet udvikler, eller fortsat oplever, mistrivsel.

Det er således vigtigt at søge råd og vejledning så tidligt i processen som muligt, dels for at skærme barnet mest muligt mod forældrenes uenighed, og dels at tilrettelægge sagen bedst muligt.

 

1) FORÆLDREMYNDIGHED

Forældremyndighed indebærer retten og pligten til at tage vare på barnet og træffe beslutninger om dets liv. Kort fortalt indebærer forældremyndigheden at forældrene er forpligtet til at beskytte barnet mod trusler af enhver art, samt sørge for at alle barnets behov er dækket, såvel fysisk som emotionelt.

 

1.1. Fælles forældremyndighed

Som udgangspunkt har forældrene fælles forældremyndighed, også efter en skilsmisse eller separation. Det medfører at begge forældre skal være enige om væsentlige beslutninger om barnets opvækst, herunder uddannelse, helbred og religiøs opdragelse m.v., uanset hvor barnet måtte have bopæl.

Som forældremyndighedsindehaver, enten fælles eller alene, er forælderen bl.a. berettiget og forpligtet til at sikre følgende:

1. Berettiget til at træffe væsentlige beslutninger, som er indgribende i barnets liv, eksempelvis skolevalg, ferie, religion, navnevalg, medicinsk behandling, risikobetonet fritidsaktivitet, flytning til udlandet og lign.
2. Berettiget til at få indsigt i alle dokumenter fra myndighederne,
3. Berettiget til indsigt og deltagelse i samtaler med myndighederne og øvrige institutioner vedrørende barnet,
4. Berettiget til at rejse til udlandet med dit barn,
5. Forpligtet til at sikre dit barns sikkerhed, velvære samt fysiske og emotionelle behov.

 

1.2. Fuld forældremyndighed

Hvis forældrene ikke kan blive enige om hvordan forældremyndigheden skal udøves, kan hver af forældrene indbringe spørgsmålet for Familieretshuset, med anmodning om at forældremyndigheden overgår alene til den ene forælder. Fuld forældremyndighed vil medføre at det alene er den ene forælder som har retten til at beskytte barnet og sørge for at alle dets behov er dækket, uden at inddrage den anden forælder i beslutningen.

Såfremt den ene forælder, eller begge, anmoder Familieretshuset om fuld forældremyndighed, vil sagen starte med at begge forældre vil blive indkaldt til et indledende møde i Familieretshuset, med formål om at nå til enighed om fastsættelse af forældremyndigheden.

Familieretshusets sagsbehandler skal sikre at begge forældre får lov til at forklare netop deres perspektiv af sagen, samt agere som mægler i sagen, med henblik på at finde den for barnet bedste løsning. Såfremt forældrene ikke kan blive enige på mødet, eller eventuelt efter opfølgende møder, vil sagen bliver videresendt til Familieretten, som vil træffe endelig afgørelse af sagen.

Det er væsentligt at fremhæve, at overdragelse af den fulde forældremyndighed til kun en af forældrene, alene sker i undtagelsestilfælde, hvor det er åbenlyst at det er bedst for barnet. Dette kan evt. være højrisikosager, hvor konfliktniveuaet er vedvarende højt, og uden udsigt til et forbedret samarbejdspotentiale mellem forældrene, at der er dokumenteret vold, misbrug, stofmisbrug, at den pågældende er uegnet som forældremyndighedsindehaver eller lignende risikofaktorer, som medvirker at det er nødvendigt at overdrage forældremyndigheden til den ene forælder, for at beskytte barnet.

 

1.3. Undtagelser

Der er følgende undtagelser vedrørende fuld forældremyndighed, idet moren automatisk får tildelt fuld forældremyndighed, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

1. I har aldrig været registreret som partnere eller har været gift,
2. I har ikke delt folkeregisteradresse de sidste 10 måneder op til barnets fødsel, og moren har udfyldt “morens oplysninger til sagen om faderskab eller medmoderskab”, men ikke har udfyldt en omsorgs- og ansvarserklæring,
3. Du har som medmor underskrevet “anerkendelse af medmoderskabet”, men har ikke udfyldt en omsorgs- og ansvarserklæring.

 

1.4. Rettigheder uden del i forældremyndigheden

Selvom du ikke har del i forældremyndigheden, så har du fortsat følgende rettigheder:

1. Løbende orientering om dit barns forhold, hvilket dog kræver konkret henvendelse til de relevante myndigheder eller institutioner i hvert enkelt tilfælde,
2. Arveret,
3. Samvær med dit barn, enten efter aftale med den anden forælder, eller ved fastsættelse af samvær af Familieretshuset eller Familieretten.

 

2) BOPÆL

Barnets bopæl er den primære adresse, hvorfra barnets hverdag udgår og hvor barnet primært opholder sig over en 14 dages periode. Ved skilsmisse eller separation skal forældrene beslutte, hvor barnet skal have sin bopæl.

Bopælsforælderen har hovedansvaret for barnets daglige trivsel og praktiske forhold. Barnet kan kun have én folkeregisteradresse, men det kan stadig bo skiftevis hos begge forældre. Hvis forældrene ikke kan blive enige om hvem som skal have bopælen, kan hver af forældrene indbringe sagen for Familieretshuset, med anmodning om at bopælen fastsættes hos den ene forælder.

Såfremt den ene forælder, eller begge, anmoder Familieretshuset om fastsættelse af bopæl, vil sagen starte med at begge forældre vil blive indkaldt til et indledende møde i Familieretshuset, med formål om at nå til enighed om fordeling af forældremyndigheden.

Familieretshusets sagsbehandler skal sikre at begge forældre får lov til at forklare netop deres opfattelse af sagen, samt agere som mægler i sagen, med henblik på at finde den for barnet bedste løsning. I tilfælde af at forældrene ikke kan blive enige på mødet, eller eventuelt efter opfølgende møder, vil sagen bliver videresendt til Familieretten, som vil træffe endelig afgørelse af sagen ved dom.

Bopælsafgørelsen vil altid tage udgangspunkt i hvad der er bedst for barnet, hvor faktorer som stabilitet, nærhed til skole/institution og sociale netværk vægter højt.

Den forælder som får tildelt bopæl vil blive betegnet som bopælsforælder, og den anden samværsforælder.

 

2.1. Bopælsaftale

Forældrene kan selv indgå aftale om bopæl, og det anbefales at en bopælssaftale mellem forældrene altid nedfældes skriftligt, også selvom der er et godt samarbejde og det virker unødvendigt. Dels sikrer det at begge parter har forventningsafstemt aftalens indhold og retsvirkninger, og dels dokumenterer at der er enighed om beslutningen.

 

2.2. Bopælsforælder

Bopælsforælderen har en række rettigheder, hvor det ikke er nødvendigt at inddrage samværsforælderen i beslutningen, som bl.a. omfatter følgende:

1. Beslutninger vedr. valg af daginstitution
2. Valg af fritidsaktiviteter
3. Flytning inden for landets grænser. Dog skal en flytning varsles med mindst 6 ugers varsel
4. Psykologbistand
5. Børnesagkyndig rådgivning

 

 2.3. Midlertidig bopæl

Hvis der måtte være akutte og særlige forhold for barnet som medfører, at det er nødvendigt at træffe en hurtig beslutning vedrørende bopæl, så kan Familieretshuset efter anmodning træffe en midlertidig afgørelse, som gælder indtil at Familieretten har truffet afgørelse i sagen.

Det er væsentligt at fremhæve at der er tale om undtagelsesbestemmelse, som kan tages i anvendelse i tilfælde hvor bopælsforælderen ikke opfylder sin forpligtelse til at sikre barnets sikkerhed, velvære samt fysiske og emotionelle behov, eksempelvis:

1. Barnet opnår ikke den nødvendige omsorg, tryghed og emotionelle behov hos bopælsforælderen
2. Barnet har risiko for at lide overlast, ex. i et miljø med misbrug, stofmisbrug, vold etc.
3. Barnet skal forlade sit vante miljø, hvilket kan have negative konsekvenser for barnets trivsel
4. Hvis kontakten til den anden forælder afbrydes eller begrænses i en grad, at det får skadelig virkning for kontakten til anden forælder

 

2.4. Delt bopæl

Det har siden 1. april 2019 været muligt at aftale såkaldt ”delt bopæl” om barnet, som bl.a. indebærer at begge forældre skal være enige om valg af daginstitution, skole, bopæl m.v., hvilke beslutninger ellers tilkommer bopælsforælderen alene.

Det er væsentligt at fremhæve, at delt bopæl er en fuldstændig frivillig aftale mellem forældrene, som således ikke kan fastsættes af hverken Familieretshuset eller Familieretten, og i øvrigt intet har at gøre med  den samværsordning som bliver udøvet. Aftalen skal endvidere ikke registreres nogle steder for at være gyldig, men det anbefales dog at få aftalen lavet på skrift, eller lade den registrere via Familieretshuset, men det er frivilligt om forældrene ønsker dette.

En aftale om delt bopæl har ikke indflydelse på anden lovgivning eller offentlige ydelser som tilgår barnet.

Delt bopæl er således en frivillig ordning, hvor forældrene ved enighed kan aftale at begge forældre har lige rettigheder for så vidt angår bopælsforælder. Det er dog væsentligt at fremhæve, at hvis forældrene indgår en aftale om delt bopæl, så bortfalder alle tidligere aftaler/afgørelser herom, og det er alene op til forældrene at indgå de aftaler som er nødvendige, til at få fastlagt bopælen.

Såfremt en eller begge forældre fortryder sin aftale om delt bopæl, kan den pågældende på ethvert tidspunkt trække sit tilsagn tilbage. Hvis forældrene herefter ikke kan finde enighed om en ny aftale om bopæl, skal der startes en bopælssag ved Familieretshuset.

 

3) SAMVÆR

Samvær omhandler den tid, som barnet tilbringer med den forælder som ikke har bopæl, og således betegnes samværsforælderen.

Ifølge forældreansvarsloven har barnet ret til samvær med begge forældre, medmindre dette er til skade for barnet. Forældre kan selv aftale samværet, men hvis de ikke kan nå til enighed, kan de anmode Familieretshuset om hjælp til at fastsætte en samværsordning. Hvis forældrene ikke kan nå til enighed via Familieretshuset, vil sagen bliver oversendt til Familieretten, som træffer afgørelse ved dom.

 

3.1. Samværsaftale

Forældrene kan ved enighed indgå en aftale om samvær. Det anbefales at en samværssaftale mellem forældrene altid nedfældes skriftligt, også selvom det virker unødvendigt. Dels sikrer det at begge parter har forventningsafstemt aftalens indhold og retsvirkninger, dels at forældrene i højere grad føler sig forpligtet af at imødekomme og samarbejde om aftalens indhold, samt dels at forældrene ikke ved senere uenighed har en forskellig forståelse af, hvorledes deres aftale om samvær egentlig skal fortolkes.

 

3.2. Overholdelse af samværsaftalen

En helt grundlæggende børnerettighed er ubrudt kontakt til begge forældre, og hvis bopælsforælderen således, uden nævneværdig årsag, ikke udleverer barnet til samvær som aftalt til samværsforælderen, eller i direkte strid med barnets ønske eller bedste, kan det have afgørende indflydelse på afgørelsen af en forældreansvarssag i Familieretshuset eller Familieretten.

Samvær er imidlertid en ret, og ikke en pligt, så hvis samværsforælderen ikke ønsker samvær, eller gentagne gange aflyser samværet, vil det som udgangspunkt ikke have juridiske konsekvenser for samværsforælderen, men kan dog få indflydelse hvis der skal fastsættes en ny samværsaftale i Familieretshuset eller Familieretten.

 

3.3. Ændring af samværsaftale

Hvis forældrene er enige om at ændre en samværsaftale, kan dette altid ske ved enighed herom. Det anbefales at parterne sikrer den nye aftale på skrift, så der er klarhed om den nye aftale.

Hvis begge forældre ikke er enige om ændring af samværsaftalen, er det nødvendigt at starte en sag i Familieretshuset med anmodning om ændret samvær, og en afgørelse fra Familieretten vil således ændre de tidligere aftaler som parterne måtte have indgået.

 

3.4. Barnets ret til samvær

Det er væsentligt at en samværsaftale også afspejler barnets eget ønske til samvær, naturligvis alt afhængig af alder og modenhed.

Når barnet er fyldt 10 år, kan barnet gøre brug af ”initiativretten”, som medfører at barnet egenhændigt kan kontakte Familieretshuset med henblik på at få lavet om på den samværsaftale, som forældrene udøver.

Barnet kan selvstændigt, sammen med en pårørende, kontaktperson eller andre, møde op hos Familieretshuset eller kontakte Familieretshuset telefonisk, for at få en snak med en voksen fagperson om barnets ønsker, og hvad som barnet ønsker ændret.

Familieretshuset vil herefter orientere forældrene om barnets initiativ, og indkalde forældrene til et fælles møde i Familieretshuset, med henblik på drøftelse af barnets ønsker, og så vidt muligt forsøge at få disse indføjet i en ny samværsaftale.

Såfremt forældrene ikke kan nå til enighed, kan sagen oversendes til Familieretten til afgørelse.

 

4) KLAGE- OG ANKEMULIGHEDER

Hvis en af parterne er uenig i en afgørelse truffet af Familieretshuset eller Familieretten om forældremyndighed, samvær eller bopæl, er der mulighed for at klage over afgørelsen.

 

4.1. Klage over Familieretshusets afgørelse

Klagen skal indgives til Familieretshuset inden for fire uger fra afgørelsens dato, og Familieretshuset kan enten vælge at videresende klagen til Familieretten, eller beslutte at genoptage sagen, hvis:

1. Klagen indeholder en ansøgning, som Familieretshuset ikke har taget stilling til
2. Klagen indeholder væsentlige nye oplysninger
3. Sagen indeholder væsentlige eksisterende oplysninger, som Familieretshuset ikke har taget stilling til
4. Der er begået sagsbehandlingsfejl, som kan have betydning for afgørelsen.

 

4.2. Anke af Familierettens afgørelse

Hvis en forælder er uenig i en afgørelse truffet af Familieretten vedrørende forældremyndigheds- og bopælssager (bemærk, ikke samværssager), så kan den pågældende forælder anke sagen til landsretten inden for en frist på 4 uger.

Såfremt forælderen anker dommen inden for 14 dage fra dommens afsigelse, så har det såkaldt ”opsættende virkning”, hvilket medfører at dommen fra Familieretten ikke gælder.

Hvis Familierettens dom imidlertid først ankes efter 14 dage, men inden de 4 uger, så gælder dommen fra Familieretten, indtil Landsretten har afsagt sin dom.

Det vil kun i yderst sjældne tilfælde være muligt at anke en forældreansvarssag til Højesteret.

 

4.2.1. Undtagelse ved anke af samværssager

Med et ønske at om at nedbringe sagsbehandlingstiden hos domstolene, vedtog et enigt Folketing den 4. juni 2024, med ikrafttræden den 15. juni 2024, at det ikke længere er muligt at anke en sag fra Familieretten, hvis sagen alene omhandler samvær – medmindre man opnår Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Det medfører at det nu alene er muligt at anke en samværsdom, såfremt sagen er principiel eller der foreligger særlige grunde til at meddele tilladelse.

Endvidere skal det fremhæves, at domme om samvær efter loven skal fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i dommen, hvilket indebærer at en samværsdom som udgangspunkt skal efterleves straks efter domsafsigelse. Hvis en forælder således ønsker at anke afgørelsen, vil det gå realistisk mindst 4-6 måneders sagsbehandlingstid med anmodning om Procesbevillingsnævnet tilladelse, samt hvis tilladelse undtagelsesvist meddeles, efterfølgende sagsbehandling i landsretten.

Ovennævnte lovændring medfører således, at det nu i endnu højere grad er afgørende at alle sagens oplysninger er tilvejebragt allerede ved Familierettens behandling af sagen, som således kan træffe en afgørelse på et fuldstændigt og oplyst grundlag.

 

5) PROFESSIONEL RÅDGIVNING

Det er erfaringsmæssigt vigtigt at have sin rådgiver med som enten bisidder i Familieretshuset, eller repræsentant i Familieretten.

 

5.1. Familieretshuset

I Familieretshuset er det væsentligt at få hjælp med at forberede og styre processen for at finde den bedst mulige løsning, men også fordi Familieretshuset kan træffe beslutninger om yderligere oplysning af barnets perspektiv til brug for sagens afgørelse, hvor det kan være væsentligt at have drøftet disse med sin rådgiver forinden accept.

Endvidere udfærdiger Familieretshuset et afsluttende notat af mødet, som kan indgå i en eventuel efterfølgende sags- og/eller domstolsbehandling, og det er således væsentligt at indholdet heraf er retvisende for forældrenes standpunkt.

 

5.2. Familieretten

Det er helt afgørende at have en advokat med speciale i forældreansvarssager som repræsentant i Familieretten, dels fordi processen ikke er identisk med eksempelvis straffesager eller civile retssager, dels fordi det er væsentligt at have erfaring med hvilke oplysninger som Familieretten lægger vægt på i afgørelsen af sagen, og sidst, men ikke mindst, at det er en balancegang at fremhæve forældrenes standpunkter under sagen, men samtidig sikre at forældresamarbejdet ikke lider permanent skade, således at barnet så vidt muligt skærmes for den verserende forældrekonflikt.