Med et testamente kan du sikre, at dine ønsker angående din arvs fordeling til dine efterladte bliver efterlevet. Uden et testamente følges arveloven ved dødsfald. Det vil sige, at de efterladte arver efter et bestemt regelsæt. Hvis eksempelvis den ene ægtefælle dør, deles arven således, at den længstlevende ægtefælle arver halvdelen, og børnene arver den anden halvdel.
Hvis man er samlevere, men ikke er gift, er der nogle andre regler. Også selvom man har boet sammen længe og har fælles børn. Hvis man ikke er gift, vil de fælles børn få hele arven, og den længstlevende samlever, vil ikke arve noget. For at tilgodese hinanden i sådan en situation, bør man sørge for at skrive et testamente, hvori man begunstiger sin samlever.
Har man børn under 18 år, kan det også være en god idé at skrive et såkaldt børnetestamente, hvori man kan anføre, hvem der skal overtage børnene i tilfælde af begge forældres død, og hvilken del af arven de skal have. Man kan også gøre arven til særeje til sine børn.