Retssager

En retssag opstår, når en tvist mellem to eller flere parter ikke kan løses i mindelighed, og sagen i stedet skal afgøres af domstolene. Hos Rieck Advokater fører vi retssager for både private og virksomheder i hele landet, med kontorer i Hadsten, Horsens og Aarhus C.

Hvad er en tvist?

En tvist er en uenighed, konflikt eller uoverensstemmelse mellem to eller flere parter – ofte fordi en indgået aftale er blevet misligholdt, eller fordi aftalens krav ikke er overholdt. En tvist kan søges afgjort ved retssag, voldgift eller forlig.

En retssag er ofte en dyr og langvarig proces. Derfor søger vi så vidt muligt at opnå forlig mellem parterne, hvor det er muligt. Er parterne enige om det, kan en voldgiftsafgørelse også træde i stedet for en retssag – voldgift er både billigere og hurtigere end en retssag, og den er privat, hvor en retssag er offentlig.

Retshjælpsforsikring og fri proces

Kan en retssag ikke undgås, bør du undersøge, om tvisten er dækket af en retshjælpsforsikring. Den er oftest en del af din indboforsikring og dækker typisk advokatsalær, sagsomkostninger og eventuelle udgifter til syn og skøn – op til et vist beløb og med en selvrisiko. Visse sagstyper er som udgangspunkt ikke dækket, herunder inkassosager, ægteskabssager, nogle børnesager samt ansættelsesretlige sager.

Afhængigt af din økonomiske situation kan du i stedet have ret til fri proces, hvor det offentlige dækker omkostningerne ved retssagen, og kravet om selvrisiko ved en eventuel retshjælpsforsikring bortfalder.

Mediation og retsmægling

Ofte er det mest hensigtsmæssigt helt at undgå en retssag. Med en uvildig mediator kan vi hjælpe parterne med at opnå et forlig, uden at sagen skal for retten. Deltagelse i mediation er frivillig, og der er fuld fortrolighed om det, der fremkommer under forløbet. Mediatoren er ikke en juridisk forhandlingspart, men en neutral processtyrer, der hjælper parterne til selv at nå frem til en aftale.

Anlægges sagen alligevel for retten, kan der blive tale om retsmægling – fortsat neutral mægling med henblik på forlig, så en egentlig retssag kan undgås.

Vi fører din sag hele vejen

Kan en retssag ikke undgås, fører vi sagen for dig – fra stævning til dom. Vi rådgiver undervejs om bevisførelse, risici og forligsmuligheder, så du kender konsekvenserne af hvert skridt i processen.

Hos Rieck Advokater er vi specialiseret inden for tvistbehandling i og uden for retssager, og vi vil også gerne hjælpe dig.

Vil du høre mere?

Vil du høre mere?